Business Center Bornholm

I meget tæt dialog med Business Center Bornholm udviklede JF Data en effektiv fortælleplatform. De fire websites deler sømløst alt indhold.

Kan man lave fire websites, som snakker sammen? Som uden bøvl deler tekster, billeder, informationsbokse og sliders? Hvor man kan skrive en nyhed i ét website - og med et klik distribuere den til hvilket som helst af de tre andre sites? Hvor man kan etablere et kalender-arrangement og med tre klik distribuere arrangementet til de tre andre sites?

Kan man bygge et website, hvor sidehistorier og anden funktionalitet præseteres som bokse i forskellige størrelser med billeder, tekst og forskellige typer af links ved hjælp af en simpel »boksbygger«?

Kan man bygge en nyhedsbrevsmotor, der automatisk genererer et nyhedsbrev, når der postet f.eks. fem nyheder på siden? Webmasteren skal så blot finpudse og godkende, inden det ryger afsted til dem, der har bestilt nyhedsbrev. Og kan denne nyhedsbrevsmotor hente nyheder fra de andre sites og bringe dem som et sekundært informationstilbud - f.eks. som »Andre nyheder fra Bornholm«?

Det kan man godt, er svaret.

Business Center Bornholm havde to gamle hjemmesider, som softwareudviklingen var løbet fra. Og samtidig skulle man etablere to mere. Bornholm.dk var portalen til Bornholm. Bornholm.biz var det bornholmske erhvervslivs hjemmeside. Nye var en hjemmeside til projektet Grønt Byggeri på Bornholm og en hjemmeside, der skulle fortælle visionen om at gøre Bornholm til »Bright Green Island«.

»Det var et spændende forløb, hvor kunden (webmasteren) og vores programmører nærmest udviklede funktionaliteten i et langt glidende, intensivt forløb. En meget dynamisk proces med meget tæt dialog,« fortæller JFs projektleder Kim Koch Hansen.

»Der er ingen tvivl om, at disse fire websites er særdeles effektive at vedligeholde, når man kan bruge indhold på kryds og tværs. Nyheder og arrangementet kan spredes meget effektivt. Og som webredaktør er det klar en fordel i en travl hverdag, at det er 'systemet', der automatisk siger: Nu skal vi sende nyhedsbrev. Og det er tydeligt, at modellen også gør det mere interessant for de andre medarbejdere at levere nyheder til de fire sites - fordi de bliver delt, fordi de bliver publiceret,« fortæller webmasteren - Michael Berg Larsen fra Business Center Bornholm og fortsætter:

»Selv om de fire websites er produceret i et cms-system (Umbraco), så har jeg som webmaster næsten 100 procent kontrol over de elementer, der på sitet. Det gør, at man kan reagere hurtigt på ændrede krav. Samtidig er de fire sites holdbare og billige i drift, fordi man ikke altid skal ringe efter en tekniker, men klarer det meste i cms-systemet.«

www.bornholm.biz - link
www.brightgreenisland.dk - link
www.flyttilbornholm.dk - link