Ole Almeborg

JF Data leverer løbende vedligehold og mindre udviklingsopgaver til metalvirksomheden Ole Almeborg i Hasle.

Ole Almeborg A/S i Hasle har arbejdet inden for metalindustrien siden 1967 – primært med produktion af internt transportmateriel.

Virksomhedens cirka 45 medarbejdere arbejder med både rustfrit og sort stål og indgår i et tæt samarbejde med kunderne om både udvikling og produktion.

Virksomheden tilbyder både totalløsninger og produktion af enkeltprocesser, hvor pladebearbejdning og svejsning er blandt virksomhedens kernekompetencer.

Ole Almeborg A/S udfører opgaver inden for laserskæring, bukning, svejsning og pulverlakering og har ekspertise inden for processerne afskæring, CNC drejning, vådlakering samt glasblæsning.

Virksomhedens primære produkter er pallevogne, højtløftere og stablere. Produkterne kan tilpasses og leveres i henhold til individuelle kundeønsker.

Ole Almeborg A/S producerer forskellige specialprodukter, heriblandt Bonfils ildsted og dele til vindmølleindustrien.
Totalleverandør

Virksomheden har stor ekspertise inden for metalteknikindustrien og assisterer ofte kunderne helt fra tidligt i produktudviklingen, over produktionen til den endelige levering til slutbrugerne.

LINK til Ole Almeborgs hjemmeside