Trusler mod IT-sikkerheden fylder meget i medierne i disse år og at den største trussel kommer typisk indefra via medarbejdernes ubevidste handlinger. Det kan man læse og høre i medierne og en hurtig Googlesøgning bekræfter da også denne opfattelse. Microsoft Office 365 har i dag en funktion, hvor besøgende kan se alle aktiviteter på sin Microsoft konto. Det betyder at man kan se, hvor i verden ens brugernavn er forsøgt at logge ind på ens arbejdsmail og -dokumenter.


Alle loginforsøg bliver sporet og kan vises på en liste eller et oversigtskort, hvor man kan se i verden ens konto er brugt til at logget på. Man kan også se om det er lykkes at logge på eller ej.

For at gøre det nemt at logge på fra sin arbejdsplads, kan man slå 2-vejs validering fra på kendte adresser og man kan indstille sine mobile enheder til at huske 2-vejs koden i 60 dage, så man ikke skal logge på via en ekstrakode konstant. Authenticator appen – som den hedder er en almindelig app til smartphones/tablets. Det er en App udviklet af Microsoft som giver brugerne mulighed for 2-vejs validering på en nem og overskuelig måde.

Kim Kock-Hansen fra JF Data Service fortæller: ”2-Faktor godkendelse på dine logins er en god idé og øger sikkerheden væsentligt. Jeg har 2 faktorgodkendelse på de vigtigste af mine logins - det er til betalingsservices, arbejdskonto og emails. I Microsoft Office 365 har man mulighed for at se loginforsøg på ens egen konto- og hvor i verden der er forsøgt eller foretaget et login. Jeg har lige tjekket og tilsyneladende har jeg rejst rigtig meget i Kina og Rusland, -hvilket ikke er tilfældet! 2-faktorgodkendelse på Office 365 kontoen er ikke standard og skal opsættes særskilt. Det hjælper mine kolleger hos JF gerne med, så det bliver gjort korrekt”

 

Det er ikke unormalt at opleve at ens konto har været forsøgt flere steder i verden – og hvis man finder ud af det, så kan man på de enkelte loginforsøg angive at det ikke har været tilfældet og derved spærre fremtidige loginforsøg på de IP-adresser der er forsøgt at logge på fra.

Hvis I vil læse mere eller hente 2-faktor godkendelses appen, så kan I klikke ind på Microsoft Authenticator siden.