”Vi havde egentlig valgt et andet økonomisystem, da vi blev præsenteret for Uniconta,” fortæller direktør og partner Henrik Laursen. ”Her så vi, hvordan én samlet løsning kunne dække alt det, vi havde brug for, mens vores første valg primært var et bogføringssystem.”
IPhouse kører med en standard Uniconta-suite med lagerstyring, finans, CRM og projektstyring, der med nogle tilpasninger fra it-leverandøren JF-Data er fundamentet for den daglige drift.
”Det giver os evnen til at reagere hurtigt og præcist i alle kontakter med vores kunder. Og det er helt afgørende for os,” understreger han.
Effektiv lagerstyring
IPhouse leverer alt fra erhvervsabonnementer og telefoner over LMR-radioer til møderumsudstyr.
Abonnementerne kræver ikke så meget lagerstyring, men det gør til gengæld den hardware, der følger med. Mobiltelefoner og andet udstyr er dyre produkter, og du vil ikke have et større lager end nødvendigt.
Derfor er det vigtigt at vide præcist, hvor hver eneste enhed befinder sig.