For svindlere og it-kriminelle er alle tider en højtid.

Men der er perioder, hvor de er dygtige til at udnytte arbejdspladsernes travlhed og særlige perioder. Efter en lang sommerferie, hvor vi (forhåbentlig) har lagt arbejdet væk, er der en masse rutiner og arbejdsgange, som lige skal tilbage på rygraden foran skærmen på kontorpladsen.

Derfor er lige nu en god tid for phishingmails ... Og dem skal du passe på!

Få de 4 gode råd til at undgå et Phishing angreb herunder ⬇️

Phishing-angreb-undgå

Hvad er et Phishing angreb?

Phishingmails er en type mail-angreb, hvor IT-kriminelle udgiver sig for at komme fra en troværdig organisation som fx en bank eller offentlig myndighed eller måske endda en kollega eller chef.

Mailen lokker dig til at sende penge eller indtaste personlige oplysninger, som kan give adgang til fx din bankkonto.

I de sidste år har vi set, hvor dygtige de IT-kriminelle er blevet til at lave både hjemmesider og mails, som næsten ikke er til at gennemskue. Derfor skal antennerne skrues ordentligt på plads igen efter ferien, når man sætter sig foran skærmen og indbakken efterhånden bliver fyldt.

Og selvom sommerferien allerede er en del af historiebøgerne, er det vigtigt til alle tider at have opmærksomhed på potentielle huller i jeres IT-setup. Vi har samlet fire gode råd, som kan få dig og dine medarbejdere tilbage på sporet.

De 4 gode råd er:

➜ Spørg dig selv: Bør jeg modtage denne mail?

➜ Tryk aldrig på links i mistænkelige mails

➜ Tjek afsenderens mailadresse

➜ Ring til afsenderen, hvis du er i tvivl

Er det svært at implementere? Ja, det kan det være. I har sikkert sendt mails rundt til alle i virksomheden omkring dette, men det betyder ikke, at alle har læst det – måske endda forstået det.

Derfor er det enormt vigtigt, at I ofte minder kollegaer og medarbejdere om disse råd, som det mindste. En ide kan være at printe rådene ud og hænge dem op der, hvor mange færdes i virksomheden. Det kan være noget så lavpraktisk som fx ved kaffemaskinen eller på vej til kantinen. I vil gerne fange folk der, hvor de har et øjebliks ro til at indoptage en besked som dette. Indbakken er ikke altid et godt sted, da den ofte er fyldt. Også med de mails, der ikke er læst endnu.

"Vi er for små til at hackerne gider beskæftige sig med os"

Dette er desværre ikke korrekt. En undersøgelse fra SMV Danmark viser, at ca. hver fjerde mindre virksomhed har i løbet af 2021 oplevet et brud på sin IT-sikkerhed. Det er desværre en ny rekord og en stigning på 156 pct. siden 2019. 
Man kan sige det meget enkelt: Har din virksomhed en værdi, så har den også værdi for hackerne.

Undersøgelsen er desværre dyster læsning, men hvis du alligevel vil have syn for sagen, så kan du finde den her

Der er heldigvis råd for, hvordan du undgår et angreb og opnår bedre IT-sikkerhed i indbakken. Et af dem er, at følge vores råd herover. Et andet er, at tage fat i os og få os til at hjælpe med at implementere en IT-politik og sikre uddannelse af jeres medarbejdere.

Det allerbedste er, at I får taget et godt kig ind i jeres IT-systemer. En analyse af de potentielle huller vil give jer et overblik over de områder, I kan forbedre og hvor der evt. skal tages yderligere foranstaltninger.

Det kan vi hjælpe med. Så tøv ikke med at tage fat i os.