Kunstig intelligens (AI) har udviklet sig fra at være en vild fantasi til at være et stærkt værktøj i moderne virksomheder. Hos JF Data Service er vi naturligvis optaget af udviklingen inden for AI, og vi ser det som mere end bare en teknologisk modebølge; det har, og har allerede, en stor indvirken på datadrevne processer og forretningsmodeller.

Selvom området er enormt komplekst, har vi forsøgt at bryde det lidt ned for dig og samtidig give dig en kort guide til, hvilke opmærksomhedspunkter, der er omkring brugen af AI.

Men først kigger på vi på, hvad kunstig intelligens kan bruges til.

Hvad AI kan gøre for din virksomhed

AI teknologi giver mulighed for at automatisere og forbedre en række processer for virksomheder:

  1. Optimering af arbejdsflow: AI kan analysere store datasæt og generere indsigt, som kan bruges til at strømline arbejdsprocesser.

  2. Øget konkurrenceevne: Ved at bruge AI i din virksomhed, kan du få et forspring i markedet og i forhold til dine konkurrenter. Fx ved, som i det næste punkt, hurtigt at træffe beslutninger, der imødekommer dit marked langt bedre.

  3. Dataanalyse: AI-systemer kan hurtigt behandle og analysere komplekse datasæt, hvilket gør det muligt for virksomheder at tage beslutninger, der træffes på baggrund af data. Dette er ikke noget nyt, men det nye er, at data kan indsamles utrolig hurtigt og med stor præcision.
  1. Kundeservice: AI-drevne chatbots og supportsystemer kan forbedre kundeoplevelsen ved at tilbyde hurtigere og mere præcis hjælp – dog er det ofte nødvendigt, at have muligheden for at tale med et ”ægte menneske”. Det kender du nok selv, hvis du har brugt en chatbot: ”Ja, tak. Jeg vil gerne tale med et menneske”

  2. Forudsigende vedligehold: AI kan bruges til at forudsige, hvornår udstyr eller software er ved at fejle, hvilket kan spare dig for nedetid og reparationsomkostninger.

  3. Personalisering: AI kan personalisere kundeoplevelser i realtid ved at analysere data og tilpasse tilbud, produkter eller services til individets præferencer og adfærd.

  4. Optimering af forsyningskæder: AI kan forbedre forsyningskædens effektivitet ved at forudsige kommende efterspørgsel, optimere lagerstyring og foreslå optimering inden for logistik.

  5. Risikovurdering: AI-systemer kan analysere et væld af faktorer i realtid for at vurdere finansielle risici.

  6. Talentudvikling: AI kan hjælpe HR-afdelingen med at identificere de medarbejdere, der har potentiale for avancement eller har brug for yderligere uddannelse og træning.

  7. Markedsanalyse: Med AI kan man effektivt overvåge konkurrenter og markedsforhold, hvilket giver virksomheder værdifulde indsigter i, hvordan de kan positionere sig bedre.

  8. Etisk og lovmæssig compliance: AI kan hjælpe med at overvåge, om en virksomhed overholder gældende lovgivning og interne etiske retningslinjer, hvilket er afgørende i mange brancher.

Ja, der er mange muligheder, og vi forstår godt, hvis det er overvældende for mange virksomheder. Det vigtigste er, at hvis man ønsker at implementere AI, har man et klart og tydeligt formål med teknologien i forhold til ens virksomheds forretningsstrategi og vækstpotentiale.

Overvejelser omkring kunstig intelligens

Men AI er ikke en "one-size-fits-all"-løsning. Langt fra. De overvejelser vi ser nødvendige, at have med er mange, men kort opridset er de fx:  

Datakvalitet

God datastyring er essentiel for effektiv brug af AI. Dårlig datakvalitet kan føre til upræcise resultater og forkerte analyser.

Etik og privatliv

Dine AI-systemer skal være designet til at behandle data på en etisk og lovmæssig korrekt måde. Dette er især vigtigt, når det kommer til persondata og følsomme oplysninger.

Skalering

Implementering af AI på en afdeling er en ting; at skalere det op til at fungere på tværs af hele virksomheden er noget helt andet. Det kræver en omfattende strategi og specialiseret know-how.

Menneskelig interaktion

AI skal ses som et værktøj og ikke en erstatning for den menneskelige dømmekraft som vores erfaring og uddannelse giver os. Selvom AI kan hjælpe med mange opgaver, er der brug for ”et menneske bag skærmen”.

Teknologisk kompatibilitet

Det er afgørende at vurdere, hvor godt AI kan integreres i din nuværende teknologiske infrastruktur. En ineffektiv løsning kan skabe mere bøvl, end det løser.

Økonomi

AI-teknologi kan være en stor investering, og skal derfor være rentabel. Omkostningerne ved indkøb, implementering og vedligeholdelse af AI-løsninger, samt uddannelse af personale, skal tages i betragtning.

Sikkerhed

AI-systemer har brug for adgang til store mængder data, hvilket rejser spørgsmål om datasikkerhed og beskyttelse af informationer, altså sikkerhed generelt. Som alt andet er det enormt vigtigt, at IT-sikkerhed står først på dagsordenen, når ny teknologi skal implementeres.

Diskrimination

AI-systemer kan arve en række fordomme, som kan føre til uheldige beslutninger og situationer, der kan have alvorlige konsekvenser. Mange har nok hørt de frygtelige historier omkring SnapChat, som sendte chokbølger igennem vores samfund og specielt hos forældre. Læs med her >>

Derfor bør det være et helt selvstændigt punkt, da de få linjer, vi skriver her, slet ikke dækker området nok. Men vi nævner det, da det er vigtigt at have for øje.

EU arbejder netop nu på en regulering af AI og dens indvirkning på vores demokrati, samfund og i særdeleshed, vores børns liv. Det kan du læse mere om her >>

Hvorvidt det er muligt at have en indflydelse på det som virksomhed er svært at sige, men uden tvivl er det vigtigt at man som virksomhed rådfører sig med eksperter på området for at sikre den bedst mulige rådgivning og nyeste viden, hvis man overvejer at bruge kunstig intelligens.

Opdateringer

Ja, vi er jo en IT-virksomhed, og det er ikke første gang, du hører os sige, at opdateringer er vigtige. Det er på mange områder vejen til at holde dine systemer sikre og intakte. Også inden for AI er det vigtigt, da teknologien udvikler sig konstant.

Miljømæssig påvirkning

Selvom AI kan være med til at spare ressourcer, optimere arbejdsgange og dermed spare tid og penge, der kan bruges som led i en grøn omstilling, kan AI også være ressourcekrævende. Derfor skal man have for øje om energieffektivitet og bæredygtigheden står til måls for det, man ønsker at opnå med teknologien.

Ansvarlig brug af AI

Kunstig intelligens er en mulighed for at skabe vækst og fremgang for din virksomhed, men det kræver en velovervejet tilgang for at sikre en ansvarlig og effektiv implementering. Det inkluderer, som vi beskriver en omhyggelig planlægning, høj datakvalitet og strategi for, hvordan teknologien skal integreres i din virksomheds eksisterende struktur. At nedprioritere etiske eller sikkerhedsmæssige overvejelser kan være fatal og underminere hele formålet med at indføre AI.

En langsigtet tilgang er også nødvendig. AI Det betyder, at man ikke bare ser på, hvad AI kan gøre her og nu, men også hvordan det vil påvirke virksomheden, medarbejderne og samfundet i fremtiden.

Har du brug for mere information om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at navigere i AI's komplekse landskab, er du velkommen til at kontakte os.

PS: Ja, vi har brugt AI til at hjælpe os med at skrive denne artikel. Men eftersom vi forholder os kritisk til datavaliditeten i fx ChatGPT, så skrev artiklen ikke sig selv. Den krævede både research og menneskelig kompetence.

Sparede vi tid ved at bruge AI? Faktisk ikke, da valideringen tog længere tid, end hvis vi selv havde skrevet det. Just saying … :-)