Vi er re-certificeret i ISO 9001 – uden én eneste bemærkning
Vi har netop fået vores ISO 9001-certificering fornyet – og det skete uden nogen former for anmærkninger eller forbehold. Det er vi ærligt talt både stolte og glade for.
Vi har netop fået vores ISO 9001-certificering fornyet – og det skete uden nogen former for anmærkninger eller forbehold. Det er vi ærligt talt både stolte og glade for.
ISO 9001 er en international standard for kvalitetsledelse. Den handler i bund og grund om at have styr på sine processer og arbejdsgange, så man kan levere det, man lover – hver gang. Ikke som en undtagelse, men som en naturlig del af hverdagen.
For os hos JF er det ikke et spørgsmål om at kunne sætte et certifikat i glas og ramme. Det handler om, at vores måde at arbejde på skaber tillid og tryghed for vores kunder. Når en ekstern revisor går os efter i sømmene og bagefter siger "det her er i orden – uden bemærkninger", så ved vi, at det vi gør, virker. Og det forpligter.
Det er ikke noget, man når i mål med én gang for alle. Kvalitet er noget, vi skal levere hver dag. Derfor bygger vores ISO-certificering på det, vi gør i praksis – ikke på, hvad der står i et dokument i en mappe. Vi har systematikken til at sikre høj kvalitet, men det er vores mennesker, der får det til at fungere.
Tak til vores medarbejdere, som er grunden til, at vi kan blive ved med at holde det niveau. Og tak til vores kunder – fordi I stiller krav, fordi I har tillid, og fordi I hele tiden minder os om, hvorfor det er vigtigt at gøre sig umage.
Vil du høre mere, om hvad vi kan tilbyde? Kontakt os her >>