Ifølge den nyeste Connectivity Benchmark Report bruger IT-udviklere i gennemsnit 39 % af deres tid på at bygge og vedligeholde manuelle integrationer. Det svarer til næsten to ud af fem arbejdsdage, som går med ren overlevelse: at få systemer til at tale sammen, i stedet for at udvikle nye løsninger, forbedre sikkerheden eller flytte forretningen fremad.

Det lyder måske som et luksusproblem for enorme koncerner med tunge IT-afdelinger. Men virkeligheden er, at vi ser præcis de samme udfordringer hos små og mellemstore danske virksomheder.

Hos os møder vi det hver uge:

  • Medarbejdere, der manuelt flytter data fra et system til et andet.

  • Økonomisystemer, der ikke taler sammen med CRM-systemet.

  • Lager, ordre, mails og kundedata, som lever i hver deres lukkede silo.

Det sker sjældent på grund af dårlige beslutninger. Det sker typisk snigende over tid. Man starter med ét system, får et nyt behov, bygger en specialløsning og tilføjer en tilpasning. Pludselig står man med en IT-platform, hvor ingen helt tør røre ved forbindelserne af frygt for, at det hele vælter.

IT-afdelingen bliver viceværter i stedet for arkitekter

Mange virksomheder oplever, at hverdagen handler om brandslukning og drift frem for innovation. Det slider på ressourcerne og skaber mærkbare symptomer i hverdagen:

  • Manuel dobbeltindtastning: Data eksporteres fra ét system for at blive tastet ind i et andet.

  • Datatvivl: Rapporter og KPI'er bygger på forældede eller synkroniserede data.

  • Sårbare arbejdsgange: Integrationer knækker ved systemopdateringer, eller hænger op på én enkelt person i virksomheden, som forstår koden.

Problemet er ikke kun spildt tid; det er den usikkerhed, det skaber. Når medarbejderne mister tilliden til, at data flyder automatisk, begynder de at bygge deres egne skygge-systemer ved siden af. Excel-ark, manuelle kontrolrutiner og ekstra koordineringsmails opstår i kulissen, og så vokser kompleksiteten for alvor.

AI og automatisering kræver orden i maskinrummet

Rapporten viser også, at 86 % af alle IT-ledere forventer en markant stigende arbejdsbyrde som følge af AI og automatisering. Det giver god mening, for AI er kun så intelligent som de data, den fodres med.

Mange virksomheder drømmer i dag om AI-baseret kundeservice, intelligente forecasts og automatiserede workflows. Men hvis de grundlæggende systemer ikke taler sammen, bliver AI blot endnu et lag maling på et ustabilt fundament.

Kort sagt: Man kan ikke automatisere kaos. Hvis jeres data ligger spredt i skrøbelige siloer, leverer AI'en ikke stabile resultater. Det svarer til at bygge et højhus på et fundament af sand – teknologien kan være nok så imponerende, men fundamentet bestemmer, om det bliver stående.

Det handler sjældent om at købe flere systemer

De fleste virksomheder har faktisk de værktøjer, de skal bruge: et godt økonomisystem, et velfungerende CRM, solide Microsoft 365-løsninger og branchespecifikke lagersystemer. Udfordringen opstår i måden, de er forbundet på.

Når integrationer er flækket sammen over mange år uden en samlet plan, opstår der usynlige, farlige afhængigheder. Ændrer du noget ét sted, risikerer du, at fem andre processer stopper med at fungere. Det gør både driften, sikkerheden og økonomien sårbar. Robust infrastruktur er ikke længere en teknisk detalje – det er en strategisk nødvendighed.

Vejen frem: Hvad bør I fokusere på nu?

Når vi hjælper virksomheder med IT-drift, cloud og infrastruktur, handler det sjældent kun om at installere ny software.
Det handler om at skabe digital stabilitet.

  1. Skab overblik via kortlægning: Hvilke systemer taler sammen? Hvilke data flyder hvorhen? Og hvor lever de manuelle mellemtrin? Først når I har overblikket, kan I prioritere rigtigt.

  2. Reducér unødvendig kompleksitet: Standardisér hvor det er muligt. Jo mere unikt og specialbygget en løsning er, desto dyrere og sværere er den at vedligeholde, når systemer opdateres, eller nøglemedarbejdere stopper.

  3. Tænk drift og sikkerhed ind fra starten: En integration er ikke færdig, bare fordi data flyder. Der skal være styr på adgangsstyring, backup, overvågning og klar dokumentation.

  4. Byg til tirsdag morgen kl. 07.15: Systemer skal ikke kun se flotte ud i en salgsdemo. De skal fungere en tidlig tirsdag morgen, når produktionen kører, telefonerne gløder, og medarbejderne har brug for, at teknologien bare makker ret.

Hos JF Data Service har vi arbejdet med IT siden 1981. Vi har været med hele vejen fra de første lokale serverrum og netværkskabler til moderne cloudmiljøer, hybride platforme og avancerede sikkerhedsløsninger.

Teknologien ændrer sig konstant, men virksomheders kernebehov er det samme: Løsninger, der fungerer stabilt i hverdagen.

Der bliver talt utroligt meget om AI og digitale transformationer lige nu. Noget af det er visionært, meget af det er hype. Men uanset hvor smarte værktøjerne bliver, kommer man ikke udenom solidt håndværk: stabile systemer, gennemtænkte integrationer og ordentlig drift. Vi bygger ikke på sand. 

Sig til, hvis du er nysgerrig på ovenstående og hvis vi kan hjælpe med noget.