Kunstig intelligens er på kort tid blevet en naturlig del af hverdagen i mange virksomheder.

Ofte bruger man det til fx at skrive tekster, lave billeder til sociale medier, lave produktvisualiseringer og besvare kundeforespørgsler.

Med EU’s AI Act er spillegreglerne ændret. Kravene til mærkning af AI-genereret indhold er trådt i kraft d. 2. august i år,. og det kræver, at vi skal være mere opmærksomme på, hvad vi udgiver. 

Men hvad betyder det egentlig?

Skal alt mærkes med AI nu, hvis man bare har snuset til teksten eller billedet med en AI? 

Det kan være en smule svært at finde rundt i, og vi har derfor forsøgt at korte det ned til dig i et simpelt overblik 👇

Hvad går AI-Act mærkningen kort fortalt ud på?

Kernen i AI-forordningens artikel 50 er gennemsigtighed. Modtagere og kunder har ret til at vide, hvornår de interagerer med eller ser noget, der er skabt af kunstig intelligens.

I praksis handler det især om tre konkrete områder:

1. AI-genererede billeder, lyd og video (Deepfakes & realistisk indhold):

   Hvis du udgiver billeder, lyd eller videoer i din markedsføring, som ser realistiske ud (f.eks. modelfotos, realistiske produktbilleder eller AI-stemmer), skal det tydeligt fremgå, at indholdet er AI-genereret.

   Generelle undtagelser: Åbenlyst fiktivt indhold (som en tegnet figur eller en flyvende ko) kræver som udgangspunkt ikke mærkning. Det samme gælder simpel billedredigering som farvejustering eller at fjerne en baggrund.

2. Chatbots og automatiske svar:

   Hvis du har en chatbot på din hjemmeside eller i din kundeservice, skal det ved første øjekast være helt tydeligt for brugeren, at de taler med en AI og ikke et menneske.

3. AI-skrevne tekster til offentligheden:

   Tekster genereret af AI skal som udgangspunkt mærkes, hvis de publiceres uden menneskelig redigering. Gennemgår og godkender et menneske teksten (redaktionelt ansvar), er mærkningskravet på tekster opfyldt.

4 praktiske skridt til din virksomhed

Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken for at overholde de nye krav. Her er en jordnær tjekliste:

• Tjek jeres chatbots og kundeservice-værktøjer: Sørg for, at velkomsthilsenen i chatten eksplicit siger: "Du taler med vores digitale AI-assistent."

• Gør mærkningen synlig på billeder/video: Lægger I AI-skabte billeder eller videoer på hjemmesiden eller sociale medier, skal mærkningen (f.eks. "AI-genereret billede" eller EU's AI-piktogram) placeres, så modtageren ser det med det samme.

• Hold et menneske i loopet på tekst: Brug AI til at skrive udkast til artikler, nyhedsbreve og opslag – men sørg for, at en medarbejder læser igennem, retter til og står inde for indholdet.

• Aftal klare rammer i virksomheden: Lav en kort og kontant guideline til medarbejderne om, hvilke AI-værktøjer I bruger, og hvordan I mærker indhold, før det ryger ud af huset. Og er I i tvivl om hvordan, så sig til. 

Få styr på IT-sikkerheden og processerne med os

Det vigtigste ved AI-forordningen er ikke at blive skræmt, men at få struktur på tingene. Ligesom med GDPR handler det i bund og grund om god dataskik, gennemsigtighed og at passe på sit omdømme.

Vi hjælper virksomheder med at opbygge stabile, sikre og fremtidssikrede IT-miljøer. Uanset om I har brug for sparring om ansvarlig brug af AI-værktøjer, sikker datastyring eller klarhed over jeres IT-infrastruktur, kan vi hjælpe jer videre. 

Har du spørgsmål til, hvordan I håndterer de nye krav i jeres IT-hverdag?

Tag fat i os hos JF Data på tlf. 56 95 26 48 eller skriv til info@jf-data.com.

 

Kilder: 

• EU’s AI-forordning (AI Act) – Artikel 50: Den primære lovtekst, som fastlægger gennemsigtighedsforpligtelser og krav til mærkning for udbydere og idriftsættere af AI-systemer.

• Digitaliseringsstyrelsen: Gennemsigtighedsforpligtelser for visse AI-systemer – Den officielle danske myndighedsvejledning i reglerne om mærkning og oplysningspligt.

• Dansk Industri (DI): Lovkrav om mærkning af AI-indhold: Sådan overholder du reglerne – DI’s juridiske gennemgang af mærkningsordningen for danske virksomheder, herunder regler om chatbots, tekster og deepfakes.

• EU-Kommissionen & EU AI Office: Code of Practice for Transparency in AI-generated content samt EU-Kommissionens retningslinjer for anvendelse af de officielle AI-ikoner og standarder for mærkning.

• Kromann Reumert (Juridisk nyhedsorientering): Nye krav til mærkning af AI-genereret og AI-manipuleret indhold – Juridisk analyse af sondringen mellem udbydere og idriftsættere samt undtagelsesbestemmelser ved redaktionel kontrol.